En ny tid med havbarsfiskeri er begyndt. En tid hvor havbarsene ofte er at finde længere ude end de plejer. Betydningen det har for fiskeriet er ikke videre god. Men det kan ændre sig tilbage til hvad det var, ganske som temperaturer og strømninger ænder sig.
I de senere år har de der har haft noget at sejle i, kunne fange flere havbars end de lystfiskere, som har fisket fra land. Kun i korte perioder har flere af fiskepladserne, som før var gode været fangstgivende.
Hvis tendensen fortsætter ender alle i fremtiden med, at skulle fange havbars via. brugen af pontonbåd, flydering, jolle, kajak eller båd.
Måske er tiden med shorts og bare tæer i sandet forbi? Måske bliver fiskeriet fra land atter givende? Hvem ved?
Intet er sikkert da det er tydeligt at årstiderne skifter. Vinteren kan både være vinter, men nogle år – også efterår og forår. Sommeren strækker sig nogle år umådeligt langt. De 4 årstider er måske på vej ud. Det betyder nye tider for alt inklusiv havbarsfiskeriet.
Det kan være at vi i fremtiden skal stå i flodudmundinger eller i havne, som man gør det flere steder i Sydeuropa. Måske bliver Thorsminde Havn, hvor man allerede kan fange havbars det nye mekka?
Læs mere om havnen her: Thorsminde Havn lystfiskeri…
En ny tid – pladser som stadig kan
Selvom fiskeriet ændrer sig og pladserne dikterer at vi skal længere ud, mange steder, er der stadig pladser som er forholdsvis stabile.
Svinkløv, Hanstholm Nord, Agger og Agger Tange.
Nogle dage kan Bulbjerg, Høfderne ved Bovbjerg Fyr og Fjaltring, Klitmøller, Lild Strand, Krage Strand, Tornby Strand, Grønne Strand, Hirtshals Fyr, Kjul Strand, Højen Fyrvej og Skagen Nordstrand være med. Men stabiliteten er væk ved langt de fleste. Desværre.
Jeg håber på at fiskeriet ændrer sig og at en ny tid, som sender strandfiskeriet tilbage er på vej. En opportunistisk og måske naiv tanke. Men den er der…
Jari.
Hvis man vil sejle ud for at finde havbars, kan jeg anbefale popperfiskeri i aftenskumringen: Havbarsfiskeri med popper…