Lystfiskeri i Limfjorden byder på et væld af spændende muligheder. Det gør sig gældende helt fra Vestkysten ved Agger Tange og Thyborøn, til Hals og Egense ved Kattegat.
Limfjordens hovedløb og dennes mange grene, præger i høj grad det nordjyske landskab på sådan en måde, at os der ofte befinder sig nær fjordens bredder, ikke kunne forestille os en hverdag uden.
Der er så mange forskellige naturscenarier at se, betragte og nyde ved Limfjorden. Næsten som om man har taget det bedste fra alle landets fjorde og samlet i én. Limfjorden byder på alt, som Danmarks fjorde kan byde på, uden én eneste undtagelse.
Klinter, klipper, skove, bakker, vige, sunde, dale, bredninger, sandstrande, stenstrande m.m.
Fiskeriet i Limfjorden er tæt på fænomenalt, året rundt. Men man skal gerne bruge lidt tid på at lære den at kende. Hvor er chancen for fangst størst, hvornår, hvilke arter er der i fjorden lige nu, og hvad skal jeg fange dem med.
Jeg vil i denne artikel komme lidt ind på, hvad jeg kigger efter når jeg fisker i Limfjorden, samt hvilke “remedier” jeg vælger til fiskeriet og sidst men ikke mindst, hvorfor jeg træffer de valg jeg nu engang gør.
Lystfiskeri i Limfjorden – havørreder
Enhver kan fange havørreder i Danmarks nordligste fjord, som egentlig er et sund. Men da fjorden/sundet er så enorm stor og på sin vis uoverskuelig, kan jeg godt forstå hvorfor en del lystfiskere opgiver på forhånd.
Hvis man fisker i de yderste dele af fjorden – her menes tæt på Nordsøen eller tæt på Kattegat – så skal man have nogle få ting i mente.
Om vinteren skal man ind hvor vandet er stillestående og gerne lavt. Man skal gerne finde fiskepladser så langt væk fra sejlrenden som muligt. Fisk gerne tæt på et å-udløb eller udløbet fra en bæk. Dette dog uden at fiske inde i fredningsbælterne.
(hvad er det? Fredningsbælter..)
Der hvor vandet er varmest om vinteren, er der flest byttedyr og byttefisk, som havørreden kan spise. Når man har et lavvandet område med stillestående vand, har solen, når den er på, nemmest ved at varme vandet op. Når man har et vandløb hvor havørreden trækker op i på sin vej til gydning eller ud af, efter endt gydeleg, så er kriteriet foren sikker traffik af havørreder også opfyldt. Men vandløbene tilfører også varmere vand end det der er ude i fjorden, så det alene tiltrækker havørredens byttedyr til og dermed også havørreden selv.
Temperaturskiftet i vandet, når ebbe og flod er med i opskriften på det at fange havørreder i Limfjorden, er mest dramatisk når vandet kommer fra enten Kattegat eller Nordsøen. Vandet i fjorden er generelt varmere end det ude ved havet og når der så kommer vand ind derude fra, kan skiftet mærkes og fiskeriet påvirkes. Generelt er det om vinteren en god idé, at finde de mest stillesående områder, hvor vandet ikke udskiftes – derfor så langt væk fra strøm og sejlrender som muligt.
Har den fiskeplads man har fundet, mørk bund, er det endnu bedre. Den mørke bund fungerer, som en sort t-shirt i solen gør det, varmen “suges, tiltrækkes og fastholdes”.
Den midterste del af Limfjorden er ofte varmere end de yderste dele, og her vil man opleve at havørrederne generelt kan “stå” mere spredt. D.v.s. at de nogle steder kan fanges i selv dybt vand og over lyse bundforhold med strøm.
Når foråret gør sit indtog i Danmark og ved Limfjorden, kommer der sild i farvandet. Da sildene gerne holder til i dybere vand, kan man derfor allerede fra marts måned, fange havørreder i flere vandlag og i generelt flere områder af fjorden end om vinteren. I april begynder vandet typisk at blive lidt varmere, flere sild kommer til, og alle havørredens helårs-fødeemner såsom hundestejler, kutling, tanglopper og rejer m.fl. spreder sig til flere områder af fjorden, end i den kolde tid.
Om sommeren kan man fange havørreder overalt. På dybt vand og på lavt vand, men nogle steder vendes vinterreglen dog på hovedet. Pludselig skal man ikke væk fra sejlrenden, men tæt på den. En rigtig varm sommer kan mindske ilt-indholdet i lavvandede og stillestående områder, og en sejlrende vil derfor være som et friskt pust for havørreden og dennes fødeemner. Pladser tæt på sejlrenden, med lysere bund og strøm er nu nummer 1.
Efterårets ustadige vejr, kan gøre fiskeriet efter havørred ustadigt. Temperatur-svingningerne i årstiden påvirker i høj grad fiskeriet.
Dermed ikke sagt at fiskeriet er dårligt, bare sværere at regne ud.
Havørrederne er stadig at finde stort set overalt i efterårsmånederne, da der både er sild, tobis, rejer, kutling, hundestejler, tanglopper og brisling m.fl. i denne tid.
Når vinteren nærmer sig, er det igen tid til, at kigge efter små vige og små grene af Limfjorden, hvor vandet er lavt og stillestående.
Grej til havørredfiskeriet
Til fiskeriet ved Limfjorden, kan man bruge fiskestænger fra 5-9 fod. alt over er for voldsomt og ganske unødvendigt. Kastevægt: Alt fra 5 gram op til 30 gram. Ikke kraftigere. Stivhed i stangen: mellem/allround. Fiskehjulet må gerne have størrelsen fra 2500 til 3000.
Brug enten 0.12-0.16 flet eller fireline – eller det ganske udmærkede nylon/monofil line i 0.28 – 0.30. mm.
Når og hvis der fiskes med bombarda-flåd, er det en fordel at bruge stænger på mellem 10 og 12 fod. Forfang: Ca. 2-2,5 m.
Obs.: Sørg altid for at have “nok” line på hjulet, fyldt op, næsten helt ud til spolekanten. Dette gør at der er mindre modstand, fra netop spolekanten, når der kastes ud. At have meget line på hjulet giver længere kast, logisk set.
Fluefiskeren kan med fordel bruge alt fra 6-9 fods-stænger – disse i alt fra klasse 3-7. Flydeline er at foretrække over det lave vand. På dybere vand, langsomt-synkende/intermediate flueline.
Jeg anbefaler følgende blink og kystwobler til følgende perioder i Limfjorden:
- Silling på 17-21 gram.
Farver året rundt: sølv/blå – rød/sort – lyserød/hvid – ren sølv – kobber – sort/sølv.
Ekstra farve, kun sommer og forår: Hvid/grøn. - Salty på 18 gram.
Farver året rundt: Hvid/lyserød – ren sølv – blå/sølv. - ABU MO. på 12 gram.
Farver året rundt: Silverblade – Strawberry Copper – Racer. - Maxi Goby på 13 gram.
Farver året rundt: Sunrise – Pickled Sardine – Copper age. - Zerling 12-16 gram
Farver året rundt: Green Silver – Pink Pearl – Kopper Red Dots -Silver.
Jeg anbefaler følgende fluer til fiskeri efter havørreder året rundt i Limfjorden.
- Mickey Finn
- Kobberbassen
- Polar Magnus
- Sildefluer (sølvglimmer) – navn og mærke irrelevant/uden betydning.
- Tobisfluer – navn og mærke irrelevant/uden betydning.
- Pattegrisen eller en hvid/lyserød rejeflue
Lystfiskeri i Limfjorden – hornfisk
Fra midten af april og frem til sidst i august, kan man fange hornfisk under lystfiskeri i Limfjorden. Hornfiskene er at finde overalt og især i maj og juni er der virkelig mange. I juli og august kan man med fordel, de fleste steder, fokusere sit fiskeri efter de langnæbbede fisk, på lidt lavere vand. Dette da sildestimerne så småt er væk og fødeemnerne er flere, over f.eks. stenrev, tangbælter, sandede strande og stenede strande m.m.
Man kan fange hornfisk fra strand, mole, kaj, klippe, ja hvor som helst fra, langs Limfjordens bredder.
Grej til lystfiskeri efter hornfisk
Den nemmeste metode for både børn og evt. voksne begyndere er, at bruge en prop og en enkeltkrog, med enten en reje eller sild på krogen.
Er der mange hornfisk, kan man, hvis ikke sildestykker haves, sagtens bruge frostrejer som er forholdsvis billige. Generelt er de altædende og kan fanges på meget forskelligt. Når det drejer sig om fiskeri med prop, kan man benytte følgende agn, hvis ikke sild eller sildestykker haves. (Alm sild – ikke marinerede eller lignende)
- Tobis – halveres eller bruges hel.
- Brisling – skæres i strimler.
- Rejer – frostrejer, fjordrejer eller evt. rejer i lage.
- Stykker af hornfisk – brug de blanke sider (ikke altid lige effektivt at bruge hornfisk til hornfisk)
- Kutling – bruges hel.
- 3-pigget hundestejle (afliv gerne fisken og klip piggene af) bruges hel.
- Bagsiden af en fladfisk (det hvide)
Skær gerne strimler og ikke firkantede stykker af agnfisken etc.
Når proppen går under, bevæger sig hurtigere end normalt eller går mod strømmen, gives der tilslag/modhug.
Blink: Der er stort set ikke det blink, som ikke fungerer til fangsten af hornfisk i Limfjorden. Hornfiskene “elsker” nemlig at jage og der er i reglen flere jagende fisk på en og samme tid. Stimerne er ofte store og kaster man ud til en stime, vil man ofte opleve, at mange hornfisk følger efter i en instinktiv jagt på at få fat i blinket.
Alle farver og alle former, når det kommer til blink, kan bruges. Skeblink, aflange slanke blink, gennemløbsblink, kystwoblere, små blink, store blink o.s.v. Krogen derimod må ikke være for stor. Oftest kan det betale sig at købe mindre kroge og udskifte originalen, som følger med blinket når det købes. Nogle lystfiskere bruger enkeltkroge efter blinket og det fungerer også. Om man har haft mere held med en mindre trekrog eller enkeltkrog, er meget individuelt lystfiskere imellem, og er nok også generelt set – godt fordelt 50/50.
Eksempler på blinkfarver til hornfisk i Limfjorden:
Sølv – kobber – hvid – sort/rød – blå – grøn – tobis.
Hold gerne et hurtigt tempo under indspinningen. Om man tilføjer spinstop eller små ryk undervejs er op til en selv. Sommetider vil man opleve at afveksling i indspinningen fungerer godt og andre gange ikke.
Fang hornfisk med flue
Om man bruger fluestangen eller spinnestangen og evt. et bombardaflåd/kasteflåd, er i bund og grund lige effektivt, det er fluen for enden der gør udslaget. Forskellen ligger stort set i fighten og i længden man kan kaste ud. En hornfisk er sjov at fange med en fluestang, den giver kamp til stregen og de ofte mange og vilde spring ud af vandet – gør oplevelsen af fighten komplet.
Men med spinnestangen og et bombardaflåd kan fluen kastes ufattelig mange meter ud. Får man en hornfisk på helt ude i kastet, er det både sjovt og udfordrende at få den ind. Man kan afdække mere vand ved dette fiskeri, men alt i alt er der fordele, sjove oplevelser og ulemper ved begge metoder.
Flueeksempler til hornfisk:
- Kobberbassen
- Mickey Finn
- Polar Magnus
- Final Schrimp
- Pattegrisen
- Sildefluer og tobisfluer
Bemærk: En krog med sølvglimmer, rød tråd eller f.eks. grønt garn, kan være ligeså effektiv til fangsten af hornfisk, som diverse bundne, og i mange tilfælde, dyre fluer. Hornfisken kan finde på at jage stort set alt der bevæger sig, uanset størrelse og farve.
Silketråden
Man kan i dag købe en silketråd til at sætte efter blinket og deslignende. Det er meningen at hornfiskens tænder skal sætte sig fast i tråden og derved øge lystfiskerens antal af fangede hornfisk. Dette er dog også sandt i nogle tilfælde. Men de større hornfisk formår desværre ofte at “vriste sig fri” af tråden. Man misser dog generelt mange hornfisk når der fiskes med enkeltkrog eller 3-krog, det er fakta. Det lange næb gør dem svære at kroge ordentligt.
Med Silketråden har man som lystfisker én stor ulempe, dette i og med, at det kun er hornfisk man kan fange med denne. Havørreden jager i de fleste tilfælde de samme steder og de samme byttedyr og fisk som hornfisken, og hugger en sådan, kroger man intet. Er man ene og alene ude efter hornfisk ved Limfjorden, kan man roligt gøre brug af silketråden. Om tråden er bedre end en lille trekrog, må man ud til vandet for at få svar på. Der er blandede erfaringer gjort, også i dette tilfælde…
Lystfiskeri i Limfjorden – makrel
I Limfjordens “hovedløb”, der hvor vandet er dybest og mest strømmende, samt fra øerne tæt på sejlrender og de dybere dele af fjorden, kan der fanges makrel.
Fra sidst i juli og frem til sidst i august, er chancen for makrelfangst størst. Ved de 2 ender af fjorden, dette ved Kattegat og Nordsøen/Vesterhavet, er fiskeriet efter makrel klart bedst. Men f.eks. på Fur og Mors, kan man ligeledes hvert år fange makrel.
Grej til makrelfiskeriet
Blink er klart at foretrække når skal fanges Makrel i Limfjorden. Sølv og kobberblink har alle dage fungeret og vil man fange flere makrel ad gangen, kan man bare tilføje et makrelforfang.
Det er også muligt at fange makrel med prop og et sildestykke.
Fluefiskeren kan finde de lidt dybere områder ved hver udmunding af Limfjorden, den vestvendte og den østvendte, og ved brugen af en intermidiate flueline, komme 50 cm.-1 meter ned i vandet, hvor tobis og sild jages i stor stil af makrelstimerne.
Det er ikke fordi makrellerne er specielt kræsne. De kan derfor også fanges med andre farver end de nævnte og få gange kan man få mere ud af blink i skarpere farver, eksempelvis orange eller rød.
Makrel, hornfisk og havørreder jager de samme former for bytteemner. Man kan derfor benytte sig af de blink jeg har beskrevet til havørredfiskeri i Limfjorden, samt fluerne beskrevet til både hornfisk og havørreder længere oppe i denne guide/artikel.
Når man dyrker lystfiskeri i Limfjorden efter rovfiskene, så er det ofte de samme agn man kan bruge…
Lystfiskeri i Limfjorden – havbars
Havbarsen kan man decideret fiske efter ved udmundingen i vest. Fra stenhøfderne/bølgebryderne og strandene ved Agger Tange og Thyborøn. I alle andre dele af Limfjorden, vil fangst af havbars være en udelukkende tilfældighed.
Havbarsen kan typisk fanges ved udmundingen af Limfjorden, fra juli til og med start oktober.
Bemærk: Klart vand er et must for fangst af havbars ved Limfjordens udmunding i vest.
Grej til havbarsfiskeriet
Det ville være ren utopi, at skrive mere om havbarsfiskeriet. At sætte havbarsfiskeriet så højt, som for at sige, at man både skal være god, have det fineste udstyr eller være ekstra dygtig for at fange denne fisk, er at overdrive mere end hvad godt er. Når man rammer en stime havbars, så hugger de, og er det med et sølvblink, så fanger man flest.
Der kan også fanges havbars flere steder langs den jyske vestkyst. Læs bl.a. om havbarspladserne i Skagen og omegn: Lystfiskeri i Skagen…
Du kan også læse om fiskeri efter havbars og flere fiskepladser her på siden: Havbars…
Lystfiskeri i Limfjorden – fladfisk
Generelt er der langt flere skrubber end nogen anden fladfisk i Limfjorden. Men ved både udmundingen ved Kattegat og Nordsøen, kan der fanges isinger, rødspætter og til tider pighvar og tunge. de 2 sidstnævnte er der dog ret langt imellem.
Skrubberne kan fanges året rundt i fjorden. Om sommeren kan de findes de fleste steder, men om vinteren er de væsentlig nemmere at finde i lavvandede områder med blød bund.
Ising, pighvar og tunge fanges oftest i sejlrenderne nær udmundingerne fra maj til og med august.
Grej til fiskeriet efter fladfisk
Brug enten børsteorm eller sandorm til af fange fladfisk i Limfjorden. Til at sætte ormene på, kan man købe sig et ganske alm. forfang m. 2 kroge og et lod. Man kan også lave sit eget. På krogene kan man udover at bruge orm, også anvende skalrejer, sildestykker, makrel-stykker/strimler eller evt. alm. frostrejer uden skal. Kast ud og afvent hug.
Man kan også bruge et tungt blink i enden, (hvor krogen er afmonteret) istedet for et lod. Metoden tilhører aktivt fiskeri, man kaster ud, lader forfang (krogene med orm) og blink synke til bunden, men istedet for at lade det ligge og vente på at fladfiskene kommer, så trækker man meget langsomt ind og affisker bunden på den måde. Kast og affisk evt. i vifteform, så finder man fladfiskene hurtigere.
Knæk og bræk samt held og lykke med fiskeriet i Limfjorden.
Jari – Lystfiskeri Danmark og Havbars.dk
Obs: Få mere info via. den største side omhandlende lystfiskeri i Limfjorden. Siden går i dybden med det at fiske efter havørred i fjorden, samt multe, hornfisk, makrel og sild. Flere teorier og fakta deles, alt sammen gennemtænkt, gennemprøvet og dokumenteret. Klik her for at læse mere: Limfjorden og lystfiskeri…
Bestil fiskegrej og overnatning til Limfjordsturen her:
Køb fiskegrej til fiskeri i Limfjorden – link: Kragh´s Fiskeriartikler…
Overnatning ved Limfjorden:
- Link: Dragstrup Camping – udlejning af hytter
- Link: Bo tæt på Limfjorden og havbarspladserne ved Hanstholm: Overnatning langs Vestkysten…