Havbars langs østkysten

Havbars langs østkysten kan fanges flere steder

Havbars langs østkysten – et lotteri med muligheder for at vinde.

Flere steder langs østkysten kan man fange havbars. Få steder er sikre, langt fra endda. Nogle fiskepladser på Djursland har oftere havbarsene inde end normalen, og det samme gælder for flere fiskepladser langs den nordjyske østkyst.

Det hænder man både fanger havbars på Sjælland og Fyn også, men her er tale om tilfældige og meget sporadiske fangster.

De østjyske fiskepladser starter helt oppe fra Bunken Strand, hvor tangbælter pryder bunden ud for stranden. I lavvande kan man vade ud og i lange kast, strejfe yderste tangbælte, hvor der til tider kan være både havørred og havbars.
Længere sydpå finder man Rugholmen, som til tider også kan have en del inde på pladsen. Denne fiskeplads ligger lige nord for Strandby. Se en havbarsfangst fra denne fiskeplads i denne video: Klik her…

Også Guldkysten imellem Frederikshavn og Sæby, kaster i perioder havbars af sig.

Når man kommer længere ned i landet bliver fangstederne langt mere tilfældige.

Fiskepladsen – kysten fra Egense ved Limfjorden og mod syd, ude hvor de de dybe render og de mange tangbælter er at finde, byder også på havbars i ny og næ.

Djursland er næste stop, i jagten på muligheder for havbars langs østkysten . Også selvom man fanger havbars imellem de ovennævnte pladser nogle steder, er det mere sjældent end på de nævnte, af en eller anden grund.

Flere fiskepladser på Djursland byder nogle sommerdage på udmærket havbarsfiskeri. Men stadig ikke stabilt fiskeri.
Vesthagen Hjelm, Skovgårde, Nederskov, Fjellerup, Knudshoved, Store Sandvig, Jernhatten, Havknuden, Rothes Grund, Hassenør Hage, Elsegårde, Kragenæsset, Kobberhage Strand.

Strandende syd for Århus byder også på fangster af havbars til tider. Heriblandt Odder Strand.

Flotte havbars er også fanget i de ydre dele af både Randers Fjord, Horsens Fjord og eksempelvis Isefjorden. Desuden er der fanget havbars flere steder på Fyn, Også i Sønderjylland er fanget havbars. Bl.a. fra Halk Strand m.fl. Men det er i høj grad rene tilfældigheder, ganske som det i bund og grund er det overalt langs østkysten. Men det er ikke sikkert det bliver ved med at være sådan.

Verden forandrer sig.

/Jari

Obs: Læs også om Lystfiskeriet i Skagen, som byder på spændende havbarsfiskeri flere steder: Lystfiskeri i Skagen…